top of page

OP-UD-NED

Forestil dig, at du ligger og flyder i en svømmepøl. hele kroppen er i vandet på nær ansigtet og brystkassen. Håndfladerne vender opad og det samme gør hagen. øjenbrynene er dækket af vand. Hvad gør du, hvis du ikke vil flyde mere? Vender dig sidelæns selvfølgelig. .

Forestil dig nu, at du ligger og flyder på samme måde, men nu har du et 5 meter langt glasfiberhylster spændt fast til underkroppen. Du skal stadigvæk flyde med overkroppen på samme måde som før. Dine ben peger bare i en lidt anden retning end før, så du bliver nødt til at rotere i overkroppen, for at få skulderbladene i vandet. kajakken forsøger at vælte ind over dig, så du skal, med det knæ der er tættest på vandet, trække kajakken ind under dig selv. En kajak der vender på højkant vil altid forsøge at vælte til den ene eller den anden side. Det er dine hoftebevægelser, der bestemmer, hvilken side den skal vælte til.

​

​

OP – UD – NED

Ved de fleste rul gør det sig gældende, at jo længere OP mod overfladen du kan komme, uden at bryde den, inden du laver dit hoftekip. Jo større sandsynlighed er der for, at du kommer hele vejen rundt. Bryd ikke overfladen, for i det øjeblik kroppen kommer ud af vandet, bliver den meget tung. Når du skal til at lave kippet, skal du have noget at støtte dig til. Pagajen for det meste, men nogle gange et kastetræ(Avataq), en hånd eller en sten. Jo længere væk du kan komme fra din kajak jo mere støtte har du!! Så det gælder om at komme UD. Uden at dykke ned igen. Der sker det smarte med kajakken, at når du søger ud/væk fra den, så begynder den at dreje rundt. Når du er kommet så langt ud og væk fra kajakken du kan laver du hoftekippet. Efter hoftekippet er lavet og kroppen begynder at komme ud af vandet, er det meget afgørende, at du gør dig så let som muligt. Jo mere oprejst du er jo tungere er du. Få kroppen så tæt på kajakken som muligt. Enten foroverbøjet eller bagoverbøjet. Altså gælder det om at komme NED på fordækket eller bagdækket. OP-UD-NED

 

Husk hovedet

Kroppen reagerer forskelligt afhængigt af i hvilken retning du kigger. Kig altid efter det blad der lægges tryk på. Altså den ende af pagajen der arbejder i vandet. Når du gør det, så krummer du automatisk sammen i den side af kroppen, der skal ud af vandet sidst. Kigger du den modsatte vej, kan der ske det, at du krummer sammen i den anden side, hvilket kan medføre, at dit hoftekip bliver ineffektivt, du kommer for hurtigt ud af vandet (før kajakken er vendt nok rundt) og skal bruge mange flere kræfter for at gennemføre rullet.

 

​

  • b-facebook
  • YouTube Black Round
bottom of page